Mit navn er Helle og jeg er indehaver af “Helle Due - Krop og Sjæl”.

Jeg er uddannet pædagog, massør og håndlæser. Derudover har jeg også en diplom i ledelse samt er mindfulness instruktør.

Jeg har selv oplevet smerter på min egen krop. Det har både være fysiske smerter i forbindelse med sport og kroniske smerter grundet sygdom.
Men jeg har også mærket smerter i kroppen ved stress, og eftersom jeg ikke hørte på min egen krops signaler, måtte jeg igennem en sygemelding. Det var en øjenåbner for mig og jeg fik lært på den hårde måde, hvordan krop og sjæl hænger sammen. 

Jeg er bosat i landsbyen Sig, som ligger 6 km øst for Varde. Jeg arbejder i min klinik, som jeg har hjemme i et anneks. 

Jeg har altid interesseret mig for sundhed, og da jeg blev uddannet som pædagog tilbage i 2006 var det også med linjefaget bevægelse. Jeg har selv dyrket hestesport både dressur, spring og western ridning, men nu er tiden mere til styrketræning og cykling. 

I 2022 blev jeg selv ramt af stress og måtte se i øjnene, at det var på tide at sadle om. Jeg fratrådte min stilling som sfo-leder ved en skole i Varde Kommune og valgte at blive pædagog i en børnehave. Dette gav mig mere tid til egen klinik, men også at træde lidt ud af dagligdagens hamsterhjul. 

Der er ingen tvivl om, at livet igennem vil vi møde forskellige udfordringer som vi kan og skal igennem.
Nogle gange er der svære tider, som vi skal igennem og det kan være frustrerende, men du må huske på, at du nok skal komme styrket ud på den anden side. Jeg siger gerne, at det er det oprørske hav, der gør dig til en god kaptajn - alle kan styre skibet igennem det stille vand.
Du kan træffe dine egne valg i dit liv. De nemme løsninger - Quick-fixes - virker for en stund, men husk, at det først er, når bølgerne og det oprørske hav kommer, at du kan se og vise at du kan navigere skibet rund.

 

 

Jeg tager altid mine klienter og jeg selv alvorlig, og derfor er jeg også medlem af Brancheforeningen for Fysiurgisk Massage.