Hvem er jeg?

Massør, håndlæser og pædagog
Jeg blev i 2006 uddannet pædagog og har siden da arbejdet i både børnehave og skole. Fra 2009-2022 har jeg arbejde i folkeskolen, hvor jeg både har været pædagog og senere SFO-leder. Det at arbejde med mennesker, at se deres udvikling og heppe på dem fra sidelinjen er altid spændende og det giver også noget til mig, når jeg kan se at jeg bidrager til deres selvindsigt og udvikling. Jeg har altid godt kunne lide at læse og studere, at nørde lidt i tingene og har også været så heldig at komme på forskellige kurser og videreuddannelser. En ting er at få mere viden gennem kurser og studier, en anden ting er, hvordan man bruger dem. En ting er at man kan skrive en ny titel på sit cv, en ny "kasket" man kan tage på. En anden vigtigt - måske vigtigere - måde man kan se det på, er at det er blevet en del af ens egen rygsæk, en portion faglighed, en portion personlighed og blandet med den erfaring, vi har fået gennem livet.

Det er den blanding der gør os alle unikke

Jeg har selv stået der, hvor du står idag

Jeg har selv oplevet smerter, spændinger og overbelastinger af min krop, jeg er tidligere rytter og har haft hest i mange år og som mange nok ved, så er det også en sport, hvor der kan være uheld og det har jeg også haft. Det har givet mindre skader som blå mærker og hævelser, men jeg har desværre også haft en forslået nakke og et dobbelt håndledsbrud. Skader der stadig kan bøvle lidt idag, men regelmæssig massage holder det nede. 

Stress - hamsterhjulet fangede også mig og hverdagen blev mere og mere uoverskuelig så til sidst måtte jeg ned og ligge. Jeg prøvede forskellige coaches, men det var først da jeg var til håndlæsning at jeg igen mærkede hvem jeg er - og hvad der ligger lige til højrebenet for mig.
Og derfor står jeg her idag, som massør og håndlæser, at kunne hjælpe mennesker med at hele både kropsligt og ind i sjælen.